Senaste nytt › Forums › Vindsurfing › Konfen Vindsurfing › fuerte
-
fuerte
Publicerad av anonym-anvandare på 20 december, 2000 vid 13:10någon som har koll på vind och vågförhållnaden…????
anonym-anvandare svarade 24 år, 4 månader sedan 2 Medlemmar · 3 Svar -
3 Svar
-
Detta är saxat från
http://www.windsurferen.dk/Fuerteventura
af: Thomas AlsbirkØen Fuerteventura er den næststørste af de populære kanariske øer, som ligger 100-200 km ud fra Marokkos kyst. Klimaet er varmt hele året, og øen har kun ganske få nedbørsdage. Dette kombineret med Fuerteventuras oprindelse som en vulkansk ø gør landskaberne meget golde og øde. Der bor nemlig kun ca. 40.000 mennesker på Fuerteventura, hvoraf de fleste bor i hovedstaden Puerto Rosario. Fuerteventura hører med i ”amtet” Gran Canaria som er de 3 østligste (gran C, Lanz, Fuerte) af de 7 spanske øer. Af planter som ikke er opfostrede ved kunstvanding findes der kun kaktusser, buske og en håndfuld palmer fordelt hele øen. Så selvom øen er 17 mio år gammel har den ikke forandret sig meget i tidens løb. Den største udvikling som er sket er den sandvandring fra Saharas ørken, blot 100 km mod øst, der er foregået under utallige sandstorme gennem tiderne, tillige med de mængder sand havet har ført med sig. Disse sandmængder har aflejret sig på spidserne af den langstrakte ø og givet nogle fantastiske ørkenformationer, specielt i den mest interessante by for surf- og windsurfere, nemlig Corralejo. Men også sydpå ved Sotavento har sandaflejringerne givet meget unikke forhold. Det er nemlig ved denne sandbanke der hvert år afholdes World Cup med den rituelle speed konkurrence, hvor verdensrekorden er blevet slået flere gange. Forholdene er ganske enkelt perfekte til speed i sommermånederne, da kombinationen af ultra fladt vand og en meget kraftig skrå fralandsvind fra nord er der 90-95% af tiden (juli/aug) pga. den såkaldte sotaventodyse. Alt i alt byder Fuerteventura på masser af forskellige forhold fra op til dobbelt masthøje bølger på nordkysten om vinteren til hårdvindsslalom om sommeren og der er hundredevis af gode spots hvor man kan sejle helt selv. For at gøre spotguiden mere overskuelig er den delt op i hhv. nord og syd.
Fuerte nord
Corralejo er Fuertes absolutte surfby nr 1. Her bor massevis af surfere og windsurfere vinteren over pga. de store bølgesæt, som afslutter deres lange rejse over atlanten fra Amerika mod Fuerteventuras nordkyst af både skarpe lavaafsatser og drømmeagtige sandstrande. Efter sigende sker det op 5-10 gange hver vinter at bølgerne bliver højere eller ligeså høje som den færge som dagligt sejler mellem Corralejo og Puerto del Carmen på Lanzarote. Ellers går der sjældent mange dage mellem sæt som giver 1½-2½ meter bølger om vinteren. Det sværeste ved at windsurfe på fuerteventura om vinteren er at der er meget store lokale forskelle i vindstyrken. Således kan det blæse 10 m/s sideoffshore på et af nordkystens bedste spots, Majanicho imens det, kun 9 km derfra, i Corralojo og på Flagbeach blæser 2-3 m/s. Om vinteren er det nemlig lavtrykssytemer og specielt termikvinde som afgør om man får en god surf-ferie eller ej. Jeg har personligt hørt om flere som er taget hjem fra en surfferie på 14 dage på Fuerte uden en eneste dag med vind. Der kan forekomme sådanne huller i vindstatistikken om vinteren, men disse uheldige personer har næppe kendt til de enorme vindforskelle som forekommer inden for et meget lille område. En udlejningsbil er derfor et must hvis man vil windsurfe på Fuerteventura. Jeg er overbevist om at hvis man ligger og kører mellem de tre hovedspots El cotillo, Majanicho og Corralejo får man måske dobbelt så mange dage med vind som hvis man blot sidder og venter på vind inde i Corralejo. Heldigvis er det meget billigt at leje bil på Fuerte. Man skal ifølge loven være 21 for at leje, men jeg har gjort det to gange som tyveårig. Udlejerne er ligeglade, men politiet er næppe…så undgå ulykker! Jeg lejede en bil sammen med min kammerat i tre uger for 500000 ptas = 2300 kr. Heri var inkluderet tagbøjler, fri km og forsikring. Forsikringen gælder dog ikke på de små grusveje som er overalt på øen, så der gælder det om at køre forsigtigt. Man skal køre på disse hullede grusveje for at nå størstedelen af de gode spots. De lokale siger at bilen ligger bedst på de små grusveje med mere end 80 km i timen, men det vil jeg ikke anbefale at man lytter til. Et af de eneste steder man kan leje biler med tagbøjler er hos Autos Erika som ligger i Corralejos hovedgade. Bestil evt. i forvejen gennem http://www.flagbeach.com .Cotillo (oftest styrbord)
Byen er stort set kun interessant for bølgefolket. Lige syd for Cotillo ligger nemlig en meget smuk sandstrand som er ca. 1 km lang med en skrænt af lava der går hele vejen bagved. det unikke ved Cotillo er at der altid er et voldsom shorebreak som brækker meget rent med closeout og tube hele vejen hen. Det ser fantastik ud når de op til 4 meter store bølger brækker præcis samtidig langs hele stranden. Netop dette gør også at kun meget øvede windsurfere bør vove sig ud i Cotillo. Men de som mestrer forholdene kan lige nå et eller to sving før de laver nogle mega høje areal off the lips, for det er nemlig hvad Cotillo-stranden er som skabt til, udover at knække master. Ude bag brændingen er vandet fladt og dynningerne er meget langstrakte. Men ca. 50-100 meter fra land rejser de sig pludselig og bliver meget stejle og hurtige. Der er altid masser af surfere i vandet som ligger og padler for at få deres 5 sekunders sjov. Meget mere får en paddler næppe i Cotillo. Er der ingen vind kan man tillige købe et boogie-board. Det kan man altid bruge i Cotillo og ofte også mange af de andre steder. 1-2 km nord for Cotillo er et sted som de lokal kalder ”spew pits”. Her brækker bølgerne ca. en kilometer ofte i store barrels. Der er meget lavvandet og ingen sandstrand. Så er du klar på god action med chance for smadret udstyr er spew pits et godt sted sammen med et par andre langs nordkysten, bl.a. ”el suicidio”. Dermed ikke sagt at der kun findes livsfarlige steder at bølgesurfe på Fuerte. Den ørken som ligger syd for Corralejo byder på to gode wave spots som også mindre øvede problemfrit kan kaste sig ud i og skulle man blive vasket er det en sandstrand man skyller ind på.Cotillo beach
Flag Beach (oftest bagbord) Flagbeach er et skur på hvorfra der udlejes Fanatic brædder, samt kitesurfere med mere og gives udmærkede kurser i samme. Her ligger altid en gummibåd med motor parat, hvis uheldet skulle være ude – og det er tilmed gratis at blive reddet! Flagbeach har dejlige sandstrande med liggestole, hvor man kan parkere evt. familie imens man selv morer sig på vandet. ca. 200 meter fra land ligger et rev som giver pæne bølger der er nemme at ride og samtidig ufarlige. Der er ikke sjældent at der er temmelig mange på vandet her, men der er godt med plads. De lokale, som også deltager i worldcuppen med freestyle og wave, ligger tit her og trikser når der ikke er bølger. Så har man ikke set Vulcans og Spocks før er det her det sner..når der, som sagt, ikke er bølger. Flag beach køres for tiden af en flink dansk gut ved navn Martin som har relationer til Westwind i Hvide Sande, så der er mulighed for at tage kurser med dansk instruktion. Der er desuden mulighed for at spille beachvolley, hvis vinden er helt død. Gutterne fra flagbeach er altid klar. Man kan få opbevaret sit udstyr tilrigget på flagbeach for ca. 45 kr/dag, men om vinteren kan dette ikke anbefales da man jo skal køre efter vinden. Alt i alt har flagbeach en hyggelig atmosfære og er et godt sted at lægge ud med at surfe efter en evt. pause vinteren over og det asurblå hav kan muligvis få familien til at bære over med at man er på vandet konstant. Man skal bare ikke fortælle dem om de hammerhajer man af og til kan se svømme mellem Los Lobos og Fuerte. Revhajerne og tigerhajerne ser man ikke oppefra og det er flere måneder siden de sidst fangede en hvis haj på ved Corralejo. Al information om flagbeach mht udleje (ca. 1200 pr. uge) m.m. kan findes på deres egen hjemmeside http://www.flagbeach.com. Her er også vindstatistikker for hele året, samt kort over bølger i atlanten. Desuden besidder flagbeach et herligt surf hostel, som man kan bo på for ca. 80 kr/nat. Her er køkken, bad og garage til udstyret, samt en hyggelig stemning med ligesindede som man evt. kan dele en bil med. Det er klart det bedste sted for mindre velhavende windsurfere at bo. Det ligger 500 m. fra centrum og kun 150 m fra havnen hvis man vil ud til rocky point. Bestilling foregår via flagbeachs hjemmeside.
Glass Beach (oftest bagbord)
Dette sted ligger ca. 3 km længere mod syd end flabeach. Året rund kan stedet byde på rigtig god bølgesejlads på et lavarev som bryder frem af de ellers så dominerende sandmasser. Der er som på Flag beach kun bølger nord sættene kommer fra en nordlig let østlig retning. Jeg har ikke selv sejlet der, men der er efter sigende kun plads til 20 før der bliver alt for proppet. Som på Flag Beach er der masser af liggestole til familien. Desuden skal man slet ikke slæbe sit udstyr så langt som ved Flag Beach.Corralejo bugt/Rocky Point (styrbord el. bagbord)
Slalom og freeridefolk vil blive begejstrede for bugten i Corralejo. Der er fladt vand pga. havnemolen hvorfra færgen til Lanzarote går, og man kan nemt starte fra en af byens hyggelige sandstrande eller fra havnen. Bugten er ret beskyttet og man kan kun drive væk i lige fralandsvind. Der ligger et udlejningssted i midten af bugten, hvor man kan leje til øens billigste priser. 850 kr for 7 dage med dragt&trapez (som det eneste sted!) og mulighed for at tage udstyret med sig mod betaling af depositum. Brædderne er spritnye AHD’er og riggene er Gaastra årg. 98. Udsyret bliver ikke skiftet så ofte som hos de andre udlejere, men er i god stand. Sejler man ud fra Corralejo kan man se nogle ordenlige dynninger brække flere hundrede meter i et tempo som er ganske overkommeligt. Det er et af de klassiske steder at sejle bølger på Fuerte. Rocky Point virker tit og man behøver ikke sejle gennem shorebreak for at nå det. To minutters sejlads fra byen og man er der og kan sejle ind fra ydersiden. Bølgerne er ikke for hurtige og stejle, og derfor overkommelige for mindre øvede bølgesejlere. Bunden er af lava, men er slebet helt glat af havet gennem tiderne. Man skal dog være på vagt for at blive vasket ved lavvande. I nord- eller østenvind kan man sejle tæt på bystrandene hvis man godt kan lide at blære sig. Lige nord for bugten, på den ydre side af havnemolen er et populært (specielt blandt paddlere) spot ved navn ”shooting point” her brækker bølgerne langt ude og rent. Bølgerne er meget store og der er ikke særlig dybt i bugten, så pas på. Til tider koster det en finne at sejle der, hvis ikke man er opmærksom på tidevandet.Majanicho (styrbord)
Majanicho ligger midt mellem Cotillo og Corallejo langs den grusvej som går hele vejen langs nordkysten. Det er faktisk den enste by som ligger på denne vej, så det er svært at gå fejl af. Hvis dette spot virker, kan man i god tid når man kommer kørende se de lokale ligge og lave rigtig radikal bølgesejlads. Bugten i Majanicho er rimelig nem at sejle i, men man må aldrig lave sig narre. Bølgerne der brækker til højre i- og ude bag bugten kan blive kolosale og er ikke et sted at lære at sejle i bølger, selvom de lokale får det til at se legende let ud med gu-screws og høje backloops. Vinden kommer oppe fra vulkanerne bag ved og er meget stødende, så ofte må selv de lokale svømme i land når vinden lægger sig. Hvis man synes at bølgerne på revet er for store, kan jeg anbefale at man sejler hen foran husene, hvor der er en lille åbning til en naturlig havn. Her er bunden helt glat og bølgerne ikke mere en ½-1½ meter og meget rene og tilregnelige. Det er de nemmeste og sjoveste små bølger jeg nogensinde har prøvet, for de er helt rene og brækker pænt fra højre mod venstre (set indefra) indtil de dør helt hen. Man rider altså bølgerne helt ind på totalt flat vand hvor man kan vende. Ikke noget for en worldcup-sejler, men fint for hobbysejlerne. Er Dunkerbeck på øen er det ikke umuligt at møde ham på det ydre rev ved Majanicho derimod. Han var der imens vi også var der i midten af Februar i år, dog kun for at træne i tow-in surfing, så han sad desværre kun og kiggede på. Om aftenen hænger han ud på Corkys som er en windsurfbar i Corralejo.The north track
Langs hele den støve grusvej som snoer sig mellem lavaklipper på nordkysten er der massevis af spots som virker i forskellige vindretninger. Det bedste råd jeg kan give er at man kører langs vejen og kigger. Hvis vinden er der og man har rutinen til at sejle i store bølger på skarpe lavarev, skal der nok være gode forhold mange steder, som man kan få for sig selv. Langs hele nordkysten er surfsko et must. Lavarevet er uhyre skarpt og skærer nemt hele foden op så man kan tilbringe resten af ferien på langs.Sotavento/Costa Calma
ca. 130 km syd for Corralejo og ca. 80 km syd for øens lufthavn findes en stor turistfælde ved navn Costa Calma. Byen er meget ucharmerende og har alt hvad chartertursiter elsker. Alt er kunstigt i byen og det vrimler med gamle nudister i området. Der er specielt mange tyske nudister med en gennemsnitsalder i nærheden af 65. Når det så er sagt, byder Sotavento-området på god hårdvindsslalom og freeride, specielt om sommeren. Der er nemlig mere vind på den nordlige del at Fuerteventura om vinteren, hvorfor de fleste windsurferne også overvintrer i Corralejo. Hvert år bliver her holdt World Cup af Pro Center Rene-Egli. Det foregår for det meste i Juli måned, hvor vinden er kraftigs. Her er over 95% af dagene med vindstyrke 6 eller derover. Områdetomkring pro centeret kan godt minde lidt om rømø med en stor meget flad sandbanke, som er genial til kity-buggy kørsel, som min rejsekammerat dyrker. Hotellerne er alle af charter typen og relativt dyre. Vi boeder derfor i vores opel corsa imens vi var dernede. Om sommeren er der som tidligere omtalt meget gode speed og fladtvandsforhold, mensder om vinteren er hår krapsø til tider. Pro centeret er delt op i to afdelinger, og man kan frit bruge udstyret fra begge centre hvis man har lejet der. Man kan både leje worldcup udstyr (course race/l.e./JP og dyre rigge = 2100 pr. uge)) og freeride (freeride/wave med billigere master = 1500 pr. uge). Centeret er verdens største og der er 800 rigge og over 200 brædder. Alt udstyr udskiftes efter ½ år, så det er i tip top stand. det udrangerede udstyr kan købes billigt i deres shop på ”Hotel Gorriones el Sol” som er det eneste hotel på stranden. Således købte jeg eks. en f2 air&style 260 for 1300 kr. med stropper/north shore finne. Så er der plads i boardbaggen er det billigt at fylde op. Alt udstyr er F2/JP/ Neil Pryde. ved center II er der om vinteren mulighed for at hygge sig med nogle små rene bølger som brækker i en evighed. for nybegyndere er der en lagune ved højvande som er 100% sikker. Når der er folk på vandet, observeres der hele tiden fra sikkerhedstårn med tilh. jetski-båd. Pro-centeret har et toilet til camping folket. Det er en rar ting når man bor i en lille bil! Se også http://www.rene-egli.com for vindstatistikker, priser og vejr. Udover det dyre pro center er der 2 km mod nord et fanatic center med lidt lavere priser, men samme vindforhold. Kører man længere sydpå møder man flere af de afskyelige turistbuler, men nogle af stederne er der sikkert gode muligheder for at cruise på rimelig roligt vand. Også her sydpå gælder reglen om at man skal køre efter vind. Jo mere man kører indtil man finder vind, jo flere gode dage på vandet får man i sin kostbare ferie.La Pared
La Pared er et af de mest naturskønne steder på Fuerteventura. En lille by ligger oppe på en afsats med udsigt over vandet. Man går ende af en lille stentrappe og en utrolig flot sandstrand med vilde lavaformationer viser sig. Man kan næsten fornemme hvordan lavastrømmene har ramt havet for første gang med stor afkølig til følge. Rent windsurfingmæssigt kan stedet kun anbefales til eksperter. Massevis af strøm, høje dønninger og et kolosalt shorebreak vil hurtigt gøre det af med begyndere. Forholdene er værre end i Cotillo, med undtagelse af at bølgerne ikke brækker closeout. Derfor vil eksperter som er trætte af at sejle speed om sommeren rigge deres 5,0 op og tage om på vestkysten til La Pared og sejle i ekstreme forhold med bølger på op til 3 meter om sommeren. Om vinteren kan der forekomme bølger som brækker når de er omkring 6 meter, blot er det sværere at få kombinationen af vind/bølger til at passe i disse måneder. La Pared er den sidste by med mere end 10 indbyggere på vestkysten inden de sidste 100 km mennesketomme ucivilicerede strande hvor den eneste by der fører en grusvej ud til er Cofete.Cofete
Cofete er en lille ubetydelig flække i Mexico stil som ligger på Fuertes vilde sydlige vestkyst. Man kan ikke komme til strandene omkring Cofete uden en 4-hjulstrækker. Det var mere end Corsa’en kunne klare så den oplevelse har jeg stadig til gode. Hvis man tager skridtet og lejer en off-roader, er belønningen 100% ensomme sandstrande så langt øjet rækker og masser af muligheder for vil bølgesejlads. Der er langs hele kysten et meget kraftigt shorebreak som en begynder aldrig ville komme ind eller ud gennem. Men er man en gruppe af hardcore eventyrslystne bølgesurfere kan man leje en bil og tage et telt med, for på trods af forbudet mod campering, kommer der efter al sandsynlighed ikke et øje i det område, og få en surferoplevelse langt ud over det sædvanlige. Det er en lang køretur, da man skal helt ned på Fuertes sydspids for at komme forbi den ca. 800m høje bjergkæde som gør vestkysten til et øde barsk sted.Da jeg kun har været på Fuerteventura to gange er jeg langt fra den mest kvalificerede til at skrive denne guide, så har du evt. tilføjelser eller rettelser eller er af en anden mening end jeg bedes du rette henvendelse til Lars C. Pedersen med din ændring. Ideen med at bo i bilen kan godt være anstrengende, men der er mange penge at spare og det gør oplevelsen temmelig speciel. På en opel corsa kan man lå sæderne helt tilbage til vandret, så man kan sove nogenlunde efter et par nætters tilvænning. De lokale såvel som myndighederne er ikke altid begejstrede for at man tager sig den frihed, så det kan anbefales af man finder et sted som er nogenlunde afsidiges. Desuden skal man huske en lommelygte og en dåseåbner. Det var ikke de sjoveste ting at mangle, men vi klarede os med lidt opfindsomhed og en skruetrækker. Maden lavede vi ved at stille konservesdåser på lidt grill-kul. Kan man nøjes med 1-3 uger, kan man købe billige flybilletter gennem bla. Spies. Det koster 800 kr. at have boardbag med på max. 30 kg. Min vejede over 70 kg. Den var for stor til at de gad/kunne veje den, så jeg slap begge veje uden problemer igennem som vejede den det tilladte. Der er flere steder på nettet som giver gode beskrivelser af spots på Fuerte. eksempelvis http://www.nomads.fsnet.co.uk/Locations/Fuerte.htm
God tur mvh. Thomas Alsbirk
-
Kolla med dom i ÖWC för dom brukar vara där nere på vintern.
En kompis till mig ringde dom förra året när han skulle ner och var nöjd med dom tips han fick. Han träffade på dom där nere också.
Sedan kommer packat och klart med ett repotage om surfing där den 14 januari
2001 tror att det är några från Sverige med där.
Malle
Logga in för att svara.